Underskrift placerer Lolland midt i Europa

0
338

Det er kun naturligt, at det er Lolland Kommune, der nu fortsætter det samarbejde med stræder og bælter rundt i Europa, som Region Sjælland har opbygget.

Sådan lyder det enstemmige budskab fra flere kanter, efter NOSTRA-projektet, som Region Sjælland har deltaget i igennem de seneste tre år, onsdag holdt afslutningskonference i Bruxelles.

Fra yderområde til centrum
Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (A), underskrev ved samme lejlighed et såkaldt aftalememorandum, eller en erklæring, om, at Lolland vil fortsætte samarbejdet og erfaringsudvekslingen med lokale myndigheder, der ligger ud til stræder rundt i Europa.

”Jeg er glad for at være her. Jeg synes, det er naturligt, at jeg er her. For vi er faktisk den kommune, der ligger lige op og ned af den forbindelse, der skal laves mellem Danmark og Tyskland. Vi går fra at være et yderområde i Skandinavien til at blive centrum i Europa,” siger Holger Schou Rasmussen.

”Det er jo os, der er brandhanen over mod Tyskland, og vi skal jo finde ud af, hvordan vi får det her gevind til at passe. Og der er det naturligt, at det er Lolland, der siger; hvordan får vi det her til at spille, og hvordan skaber man direkte kontakt i stedet for, at man skal henvende sig i Lübeck eller i Sorø, eller hvor det nu er,” fortsætter han.

Miljøet er kommunen
Region Sjælland har de seneste tre år sammen med Kreis Ostholstein på den tyske side af Femern Bælt været partner i NOSTRA-projektet (Network Of STRAits). NOSTRA er et erfaringsudvekslingsprojekt, hvor lokale myndigheder ud til otte stræder i Europa har lært af hinandens erfaringer.

Formålet har været at give myndighederne mulighed for at gøre de offentlige politikker på lokalt, nationalt og europæisk plan mere effektive i forhold til at skabe økonomisk udvikling i området og bevare biodiversiteten.

Og netop det fokus, som NOSTRA har haft på de miljømæssige aspekter, gør det logisk, at det er kommunen, der nu overtager samarbejdet, lyder det fra formanden for Femern Belt Development, Svend Erik Hovmand.

”Det er klart, at når NOSTRA eksempelvis har interesseret sig meget for overvågning og kontrol af skibes udledning af forurenende olier og andet, så betyder det selvfølgelig enormt meget, at en kommune, der grænser lige op til vil kunne bruge de erfaringer,” siger han.

Han tilføjer, at der i øjeblikket sejler omtrent 45.000 skibe fra Rusland igennem Østersøen og op til Atlanterhavet. Om ti år vil der være dobbelt så mange, altså 90.000.

Lolland overtager for Sjælland
NOSTRA-projektet blev til igennem European Straits Initiative (ESI), som er en sammenslutning af regionale myndigheder omkring stræderne i Europa. Og det er i ESI-regi, at erklæringen om fortsat samarbejde finder sted.

Der var således ved konferencen ellers en anelse undren i krogene over, at det ikke var Region Sjælland, der underskrev erklæringen om fortsat samarbejde. En beslutning, der er truffet i Udvalg for Europæiske Relationer under regionsrådet med den begrundelse, at Region Sjællands strategiske prioriteringer er vækst- og beskæftigelse, hvor ESI mere har fokus på maritimt samarbejde og natur- og kystforvaltning.

”Jeg synes, det er fantastisk godt, at Lolland nu overtager det her, fordi Lolland er midten af det hele. Femern-forbindelsen kommer til at spille en stor rolle for Region Sjælland, men det er helt naturligt, at det er Lolland, der er forrest, ligesom København er det med Øresundsforbindelsen,” siger Jane Strange (V), der er næstformand i udvalget for Europæiske Relationer.

Interesseret i politisk samarbejde
I forbindelse med NOSTRA-projektet har der blandt andet været arrangeret studieture til Calais i Frankrig og tunnelforbindelsen under den engelske kanal. Lige som eksempelvis repræsentanter for Tallin og Helsinki har været på besøg ved Femern for at få inspiration til arbejdet med den tunnel, de overvejer at bygge mellem de to byer.

Det er særligt det politiske samarbejde, der er etableret igennem den koordinerende, dansk-tyske Femern Bælt Komité, som partnerne har vist interesse i.

”For eksempel den måde samarbejdet er organiseret på politisk igennem Femern Bælt Komitéen. Sådan en ting har vi ikke, som det er nu. Men det er helt klart en af de ting, hvor vi er meget interesseret i, hvordan det blev startet,” fortæller Kaarel Kose, der er rådgiver i Harju-regionen i Estland, og understreger, at deres tunnelplaner blot er på idéstadiet.

Mere end en grænseovergang
Tunnelen mellem Dover i England og Calais i Frankrig har imidlertid været færdig i mange år. Men alligevel har Femern igennem NOSTRA også her bidraget til ny viden. Chris Drake, der er kystmedarbejder i Kent County, peger også på det politiske samarbejde i Femern Bælt Komitéen som en inspirationskilde, selv om der er gået 20 år.

Adspurgt hvad han tror, Femern så har lært af deres erfaringer, peger han på infrastruktur og turisme.

”Vi har for eksempel højhastighedstog i regionen og fra London videre til andre turistattraktioner, og disse forbundne togforbindelser ville vi ikke have haft, hvis vi ikke havde haft tunnelen. Fordelen ved tunnelen for os har ikke nødvendigvis været tunnelen selv, men snarere de opfølgende togforbindelser i regionen,” siger han.

Han indrømmer samtidig, at man ikke fra start af var gode nok til at bruge tunnelen som mere end en grænseovergang og eksempelvis lokke turister de nærliggende White Cliffs of Dover.

Artikel fra Sjælland EU Nyt, nyhedstjeneste for Zealand Danmark

NO COMMENTS