Femern Bælt projektet i et “multilevel governance”-perspektiv

0
305

OBS: Denne artikel er oprindeligt leveret som et bidrag til Østersøprojektet “BSR TransGovernance” på vegne af Baltic Development Forum.

I 1955 blev den tyske og den danske stat enige om at oprette en vej- og jernbaneforbindelse mellem København og Hamburg med en direkte færgerute mellem Rødby på den danske ø Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn. Otte år senere, i 1963, blev den såkaldte “Fugleflugtslinje” indviet. Planerne havde været undervejs i næsten 100 år, det første forslag blev fremlagt i 1863.

Historien gentog sig i 2008 da de to nabolande indgik en traktat om at opgradere “Fugleflugtslinjen” med etablering af en fast forbindelse over Fehmarnbelt samt vej- og jernbanetilslutning. Resultatet ser vi i 2021, når den knap 19 kilometer lange Fehmarnbelt tunnel fra den ene dag til den anden potentielt kan levere op mod en halvering af transporttiden mellem de to metropoler. I 2000 blev der med Öresundsbroen skabt en vej- og jernbaneforbindelse mellem Sverige og Danmark, hvilket gør åbningen af Femern Bælt tunnelen i 2021 til en skelsættende milepæl i udviklingen af Skandinavien-Middelhavs-korridoren fra Malta til den finsk-russiske grænse.

Gevinst for hele Europa
Transportgevinsten ved tunnelen vil naturligvis være mest tydelig i korridoren Sverige-Danmark-Tyskland, men hvis det blot havde handlet om at pleje regionale interesser, var projektet sandsynligvis ikke blevet realiseret. “Vi er et europæisk projekt”, lyder det fra bygherren, hvilket også afspejler sig i betydelig støtte fra EU’s Ten-T og CEF programmer. Bygherren forventer, at EU bidrager med ti procent af den samlede anlægssum på cirka 5.5 milliarder euro (2008 priser). En forventning, der ud fra et forsigtighedsprincip er lavt sat til sammenligning med sammenlignelige projekter. Byggeriet finansieres herudover ved brugerbetaling.

Femern_1482__MG_7210Statsselskab dedikeret til opgaven
Bygherren er selskabet Femern A/S, som ejes 100% af den danske stat. Selskabet låner til byggeriet på kommercielle vilkår, med den danske stat som garantistiller. Femern A/S forventer at kunne afdrage lånet over 39 år, herefter bliver tunnelen en indtægtskilde. I dansk perspektiv er dette business as usual, eftersom både Storebæltsforbindelsen (1999) og Öresundsforbindelsen (2000) er finansieret gennem samme model. Den danske stat havde derfor relativt nemt ved at tilbyde sig som eneansvarlig for byggeriet, da traktaten blev indgået i 2008.

Også tyske omkostninger
Tyskland undgår dog ikke omkostninger, da begge lande har forpligtet sig på at investere i nationale opgraderinger af vej- og jernbaneanlæggene bag den faste forbindelse. Derudover kan det vise sig at blive nødvendigt med yderligere investeringer. F.eks. har den danske stat i 2013 afsat knap en halv mia. euro til byggeriet af en ny Storstrømsbro mellem Falster og Sjælland. Og i Tyskland diskuterer man behovet for etablering af en ny forbindelse over Fehmarnsund mellem Fehmarn og det tyske fastland, hvor beløb af tilsvarende størrelse, og højere, har været nævnt.

Flere offentlige aktører
De landanlæg, der knytter sig til tunnelen, udføres i Danmark af det statsejede Banedanmark samt Vejdirektoratet under Transportministeriet. I Tyskland ligger ansvaret dels hos LBV Schleswig-Holstein under den nordtyske delstat Schleswig-Holstein samt det tyske nationale jernbaneselskab Deutsche Bahn.
Ansvaret for togdriften vil som udgangspunkt ligge hos danske statsejede DSB og Deutsche Bahn. På den tyske side hører ansvaret for den regionale togdrift dog hjemme i delstatens selskab LVS Schleswig-Holstein. Således er den tyske koordinering en smule mere udfordret end den danske, idet der er beslutnings- og finansieringsbehov både på delstatsniveau og nationalt niveau.

Bidragydere på flere niveauer
De finansielle aktører bag Femern Bælt projektet repræsenterer som nævnt både et europæisk og et nationalt plan samt delstatsniveau. Men bag selve korridor-byggeriet finder vi også vigtige relaterede aktiviteter og opbygning af faciliteter, der er finansieret af kommuner, regioner, delstat, stat og EU. Region Sjælland har således i flere år blandt andet investeret i at løfte kompetencerne i de regionale virksomheder for at øge chancen for vækst i forbindelse med den intense erhvervsaktivitet, det vil skabe, når omkring 3.500 nye arbejdspladser opstår på Lolland i årene 2015 til 2021. Og i Guldborgssund Kommune på Falster arbejder man for eksempel blandt andet på klargøring af erhvervsgrunde ved motorvejen. Aktiviteter som bidrager til værdien af det samlede projekt.

Samarbejdsorganer skal bane vej
I erkendelsen af, at visse beslutningsprocesser ikke automatisk sætter i gang, blot fordi det første spadestik er taget, er der opstået mere eller mindre forpligtende samarbejder mellem myndigheder og organisationer. Fælles for disse organer er at bane vej for vækst, blandt andet gennem øget samarbejde. Enten nationalt, regionalt eller på tværs af landegrænser.

Regionale samarbejder
STRING, der er et netværk bestående af regionale myndigheder samt København og Hamburg, er et eksempel på et politisk samarbejde mellem regioner og metropoler i alle de tre korridor-lande, Sverige, Danmark og Tyskland. I Nordtyskland og Østdanmark er der også etableret rent nationale Femern-samarbejder. I Nordtyskland har delstat, regioner, kommuner og byer i Femern Bælt regionen underskrevet et “letter of intent” om at koordinere deres Femern-rettede aktiviteter.

I Østdanmark har kommuner, regioner og Hovedstad etableret en samarbejdsorganisation med det formål at styrke områdets internationale markedsføring under navnet “Copenhagen”. Desuden findes det danske Femern Bælt Forum, der består af region, kommuner og organisationer for arbejdsgivere og lønmodtagere. Dette forum fungerer som rådgivende organ for endnu en konstruktion, nemlig det offentlige finansierede udviklingsselskab Femern Belt Development, hvis formål i sin kondenserede form er at skabe regional vækst. Også tænketanken Baltic Development Forum har interesser i Femern Bælt byggeriet, idet infrastrukturprojektet selvsagt har betydning for Østersøregionen.

Nationalt samarbejde
Mellem nationalstaten Danmark og delstaten Schleswig-Holstein er der også oprettet et samarbejdsorgan, nemlig Fehmarnbelt Committee, som har fokus på at nedbryde de barrierer, som står i vejen for integrationen af den tyske og danske del af Femern Bælt regionen, særligt med fokus på uddannelse og arbejdsmarked. I dette samarbejde indgår både kommuner, regioner, delstat samt repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer. Fehmarnbelt Business Council er et samarbejde mellem erhvervslivets organisationer i de tre korridorlande. Formålet er at styrke vækstbetingelserne i området København/Malmö – Lübeck/Hamburg.

Derudover er der en række bilaterale samarbejder mellem metropolerne København/Malmö og Hamburg, ligesom en række lokale og regionale erhvervsorganisationer på egen hånd opdyrker netværk og samarbejde.

Femern - Industry Day  21/2014Virksomhedssamarbejder
I takt med, at det konkrete byggeri er rykket nærmere er også private erhvervsnetværk og samarbejdsorganisationer kommet til. De første erhvervssamarbejder blev synlige for omverdenen omkring 2010-11, og i dag er der cirka en håndfuld større formaliserede samarbejder, hvoraf flere synes at være yderst velorganiserede. Målet er naturligvis at øge chancen for at tage del i det enorme anlægsprojekt. Med andre ord: vækst.
I flere år har de lokale danske og tyske medier desuden trofast rapporteret om den løbende proces, ligesom der er opstået nye nichemedier i både offentligt og privat regi.

EU-støttede aktiviteter
Derudover er hundredvis af privatpersoner og professionelle med tilknytning til blandt andet turisme, kulturliv, skoler, forskning og uddannelse involveret i processen via et af de mange EU-støttede projekter, der har til formål at styrke integration og samarbejder hen over grænserne. I flere år har der foregået dansk-tyske projektaktiviteter med henblik på at identificere og udnytte potentialerne ved den kommende tunnelforbindelse. EU’s INTERREG 4A program har her været en væsentlig finansiel støtte.

Bred kreds af interessenter
Antallet af interessenter til Femern Bælt tunnelen og Femern Bælt regionen er således overvældende. Og variationen i interessentkredsen er enorm. Fra en skoleelev i Burg på Fehmarn, som sammen med sin skoleklasse tager på endagsudflugt til Lollands seværdigheder med en “Fehmarnbelt-ticket” eller deltager i et diskussionforum med Schleswig-Holsteins ministerpræsident og Danmarks handelsminister. Og til eksperten i jernbanedrift, der mødes til konference med kolleger og embedsmænd for at drøfte muligheder og barrierer i forhold til at få det optimale tidsmæssige udbytte af den kommende tunnelforbindelse.

Uoverskueligt for mange
Set udefra kan dette forekomme uendelig uoverskueligt. Det er faktisk også tilfældet for mange af de involverede aktører, der ikke er bekendt med det univers af Femern Bælt-netværk og -organer, de er en del af. Hver især repræsenterer disse samarbejdsfora et redskab med hver sit specifikke mål og arbejdsform. Nogle er drevet af politiske interesser, andre af kommercielle interesser, ligesom der også findes ildsjæle iblandt, som brænder for en særlig interesse eller blot følelsen af fællesskab.

Ingen af dem modarbejder hinandens interesser, men der er mange eksempler på, at flere aktører “ælter i den samme dej”, hvilket i bedste fald er spild af ressourcer og i værste fald kan bremse en konkret udviklingsproces.

Hvor mange analyser om det erhvervsmæssige vækstpotentiale er der for eksempel behov for at lave? Kunne forskellige statslige myndigheder med fordel involvere sig i for eksempel det konkrete dansk-tyske kommunale samarbejde om jobformidling og grænsependler-problematikker? Er ekspertrapporterne om det store potentiale, en modernisering af jernbanedriften rummer, blevet båret helt ind foran de beslutningstagere, der kan gøre det muligt, og bliver det fulgt op? Og hvor mange forskellige brandingprocesser kan et relativt begrænset geografi som Femern Bælt regionen egentlig bære?

Mange kokke
Der er mange interesser i arbejde, og man fristes til at sige: FOR mange. Til gengæld er der en bred accept og anerkendelse disse mange aktører imellem. Årsagen synes at være klokkeklar: Den danske og tyske stat har allerede truffet den vigtigste beslutning, nemlig at der skal bygges en fast forbindelse over Femern Bælt. Anlægsopgaven er tilmed placeret i et nyetableret og rent danskejet selskab, som bærer erfaringer med sig fra to lignende infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige (de faste forbindelser over Storebælt og Öresund).

Hovedopgaven i forhold til at opgradere dette vigtige element i EU’s infrastruktur er med andre ord placeret i et kendt koncept og i en kompakt konstruktion i juridisk og selskabsmæssig forstand. Den slags skaber tillid til, at opgaven bliver løst professionelt. Viljen til at udfordre bygherrens kompetence må da også betegnes som begrænset.

Endelig beslutning
Retfærdigvis skal nævnes, at der stadig venter en endelig vedtagelse af det konkrete byggeri i det tyske og det danske parlament, og at en del af denne beslutningsproces naturligvis involverer særligt miljøorganisationer og andre interessenter i forbindelse med høringsprocesser. Forventningen er, at de endelige parlamentsbeslutninger bliver truffet i løbet af 2014 og første halvdel af 2015. Herefter kan der skrives kontrakt med de konsortier, der har leveret de bedste bud på de i alt fire hovedentrepriser, byggeriet er opdelt i.

Stort potentiale i koordinering
Mens selve processen omkring byggeriet af selve tunnelen og de tilknyttede land-projekter synes at køre i et effektivt spor, er der altså en lang række aktiviteter og aktører “uden om” eller “bag ved”, som uden tvivl kunne øge både den individuelle og fælles effekt af deres anstrengelser, hvis der fandt en højere grad af koordinering og vidensformidling sted. Der er en række nichemedier, der stiller sig til rådighed, men i flere sammenhænge er de ikke tilstrækkeligt dybdegående i forhold til de mere videnstunge og specialiserede emner.

Fehmarnbelt Days – netværkstræf
Det bedste bud på en samlet koordinering så dagens lys i 2012, hvor Lübeck var vært for de første “Fehmarnbelt Days”. Tre konferencedage, hvor alle med interesse i Femern Bælt regionens fremtid var inviteret. 30. september til 2. oktober 2014 gentages dagene, denne gang i København. Arrangørerne bag dette års event er Fehmarnbelt Business Council, STRING, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i Danmark, Fehmarnbelt Committee og naturligvis Femern A/S, som repræsenteres ved moderselskabet Sund & Bælt Holding. Ansvaret for afviklingen af dette års konferencedage varetages af Baltic Development Forum.

På Fehmarnbelt Days kan politikere, erhvervsledere, embedsfolk, fageksperter, miljøaktivister, kulturaktører, studerende og mange andre suge viden til sig, sprede erfaringer og opsøge nye kontakter. I 2012 deltog 600 personer.

Et nyt redskab
Hvilket redskab kunne sætte yderligere fart i disse mange processer? For eksempel i det myndighedssamarbejde, som kan sikre arbejdskraften den samme lette gang over grænserne, som Femern Bælt tunnelen leverer for bilister og togrejsende? Hvilket redskab kan få regionale og nationale transportselskaber til at finde sammen om en fælles strategi for en yderligere modernisering af den offentlige transport? Og findes der en metode til at skabe en kompakt og effektiv tværnational vækstdagsorden, der bevarer respekten politiske og erhvervsmæssige særinteresser?

Det er bestemt værd at lede efter svaret, og viljen til samarbejde er i høj grad til stede.

Af: Henrik Kragelund, redaktør Fehmarnbelt Weekly 
Besøg hjemmesiden for projektet BSR TransGovernance – KLIK HER
Besøg hjemmesiden for Baltic Development Forum – KLIK HER

NO COMMENTS