Norsk Facility-kæmpe til Lolland-Falster

0
436

Vi er selvfølgelig interesseret i de muligheder, der er i det kommende byggeri af Femern-tunnelen”, siger ejer og koncernchef Tore Monsen, der ikke lægger skjul på, at de kommende camps for tunnelarbejderne er en oplagt opgave for Tomagruppen.

Sjælland også et marked

“Men vores etablering på Lolland-Falster står og falder ikke med Femern-byggeriet. Vi ser også hele Sjælland som et marked, og strategien er ikke afhængig af Femern-byggeriet. I modsætning til Norge er Danmark et land med små afstande, hvilket gør det langt nemmere at operere på flere lokale markeder”, siger koncernchefen.

Tomagruppen etablerer sig i første omgang med kontor og en lokal direktør i Holeby på Lolland.

“Han er allerede rundt på kundebesøg, så derfor deltager han ikke på mødet i dag”, fortalte Tore Monsen på pressemødet hos Business Lolland-Falster onsdag den 19. august. Han etablerede Toma i 1978 sammen med en dansk partner, som han købte ud efter de første 25 år.

Viser vejen

“Tomagruppen går nu foran og viser, at det faktisk godt kan lade sig gøre for en så stor koncern at lægge sig med dansk hovedsæde på Lolland-Falster”, siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen. Der er tale om en spiller, der vil skærpe konkurrence nationalt og dermed også lokalt, men borgmesteren forholder sig til, at der er tale om et område i vækst.

“Det er jo sådan at de næste ti år vil der være voksende behov for de services, som Tomagruppen udbyder. Men det er da klart, at de firmaer i Danmark, som leverer den samme service som Tomagruppen, de har fået en konkurrent, de skal forholde sig til”, siger borgmesteren.

Seneste opkøb i april

Tomagruppens omsætning på ca. 1,5 mia. NOK (ca. 1,2 mia. dkk) er skabt dels gennem organisk vækst, dels via i alt tolv større og mindre virksomhedsopkøb gennem de seneste år. Det seneste og hidtil største opkøb fandt sted april 2015, da Tomagruppen overtog Neas A/S med en omsætning på 520 mio. norske kr. (ca. 420 mio. dkk.) inden for virksomhedsområderne facility services og teknisk ejendomsdrift.

Tomagruppen fik i april kontakt til erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster, som bl.a har som mål at tiltrække nye arbejdsplads-skabende virksomheder til Lolland-Falster.

“Vi tog nogle drøftelser med Tomagruppen, og ud fra deres ønsker tilrettelagde vi en indsats og satte det rette hold”, fortæller Steen Wæver, der er erhvervsudviklingschef i Business Lolland-Falster.

BLF introducerede

Business Lolland-Falster introducerede koncernens ledelse for Lolland-Falsters borgmestre og kommunaldirektører samt jobcenter og erhvervsuddannelsescentret CELF, så Tomagruppens ledelse kunne danne sig et klart billede af områdets potentialer og ambitioner.

“Vi har følt os meget godt modtaget af både kommune og erhvervsorganisation”, fortæller ejer og koncernchef Tore Monsen.

Toma’s første skridt til etablering på Lolland-Falster fandt sted i starten af året. Ledelsen henvendte sig til videncenteret Femern Belt Development, der ofte får henvendelser fra udenlandske virksomheder, som overvejer etablering i Region Sjælland. Her fortæller direktør Stig Rømer Winther, at det efter en række afklarende samtaler blev klart, at Toma’s ønsker gik i retning af Lolland-Falster, og derfor blev Business Lolland-Falster inddraget som samarbejdspartner til det videre forløb.

Tomagruppen leverer en række forskellige ydelser inden for området facility management såsom rengøring, kantinedrift, vagt, receptionsservice mv. Etableringen på Lolland-Falster er Tomagruppens første etablering uden for Norge.

Video-interview med Tore Monsen, Ejer og Koncernchef, Toma:

Video-interview med Holger Schou Rasmussen, Borgmester Lolland:

Video-interview med Steen Wæver, Erhvervsudviklingschef, Business Lolland-Falster:

Yderligere informationer:

Rune Kristian Monsen, adm. dir. Toma A/S
Telefon: +47 5559 8700
Mobil: +47 9228 1214
Mail: rune.monsen@toma.no

Steen Wæver, erhvervsudviklingschef, Business Lolland-Falster
Mobil: +45 2025 0680
Mail: sw@businesslf.dk

This post is also available in: German English

NO COMMENTS