Hamburg på tour i København

0
914

Den 18. og 19. september kan københavnerne opleve, hvordan Hamburg lyder, jazzer, rocker, flimrer, slapper af og pulserer med ca. 30 koncerter og optrædender.

Centrum for “Hamburg on Tour” bliver Nytorv midt på Strøget i København, hvor tropperne fra Hamburg har etableret deres “Event Village” med informationsstand, shoppingtelt og livescene.

Men også andre steder i byen bliver præget af den nordeuropæiske metropol. Jazz House, Cafe Rust, Papirøen og Gloria Kino kommer til at svømme over med kulturelle tilbud fra Nordtysklands hovedstad, og de fleste arrangementer er gratis.

Matroser markerer Hamburg

Den mest iøjnefaldende forskel på byens udseende, som Hamburgs indtog i København afstedkommer er 25 store matrosfigurer. De er opstillet forskellige steder i byen, og i deres bæltetasker kan de forbipasserende finde programhæfter, postkort etc.

“I København føler vi os særligt godt tilpas og velkomne. Vores byer er forbundne i et intensivt, langvarigt samarbejde”, siger Thorsten Kausch, der er direktør for Hamburg Convention Bureau.

Det er anden gang, Hamburg forsøger sig med en charmeoffensiv i en af nabolandenes hovedstad. Konceptet Hamburg on Tour begyndte i 2014, hvor turen gik til Østrigs hovedstad, Wien.

Se program

This post is also available in: German English

NO COMMENTS