Danske ambulancer i Tyskland

0
891

I flere år har syge borgere i Syd- og Sønderjylland fået hjælp af tyske lægebiler og ambulancer, når de kunne nå hurtigere frem end danske beredskaber. Nu skal samarbejdet udvides, så også danske læger og ambulancer kan rykke ud til patienter syd for grænsen. Det skriver DR Syd.

Planen er, at det tættere samarbejde mellem Danmark og Tyskland skal ske fra årsskiftet. Udover at øge gensidigheden i samarbejdet, vil det gavne for danske borgere, siger Martin Grum-Nymann, der er sundhedsfuldmægtig i Region Syddanmark.

“Selv om du bor i Danmark, så handler du måske ind eller arbejder i Tyskland. Tingene foregår på kryds og tværs i grænseområdet, og det skal vi bygge vores præhospitale system op efter”, siger han til DR Syd.

I dag kan danske patienter også få hjælp af den tyske lægehelikopter i Nibøl lige syd for grænsen. Og måske skal danske lægehelikoptere også kunne flyve til Tyskland. “Hvis akutlægehelikopteren i Nibøl er optaget, så kunne akutlægehelikopteren i Billund måske tage over syd for grænsen”, siger han.

60 procent af udgifterne bliver finansieret af EU’s Interreg-program. Herudover bidrager Region Syddanmark samt de involverede kommuner og hospitaler i Nordtyskland og Sønderjylland, skriver DR Syd.

This post is also available in: German English

NO COMMENTS