18 mio. kr. skal synliggøre Lolland-Falster

0
1187

18 mio. kr. fra Nordea-fonden skal nu bringe Lolland-Falsters naturperler ind i danskernes bevidsthed. De færreste uden for Lolland-Falster ved, at øerne rummer en perlerække af naturattraktioner, men det skal et 4-årigt projekt nu ændre på.

Projektet løber 2016-2019 og gennemføres af Lolland og Guldborgsund kommuner i fællesskab med støtte fra Nordea-fonden på 18 mio. kr. “Lolland-Falster skal være kendt som den attraktive naturperle, omgivelserne berettiger til. Og det handler først og fremmest om synlighed og sammenhængskraft”, hedder det i en pressemeddelelse fra samarbejdspartnerne.

Projektet skal gøre de mange naturskønne områder på Lolland-Falster synlige, tilgængelige og overskuelige for gæster udefra, men også for de lokale. Det skal bl.a. ske med etablering af lokale informationspunkter og en GPS-integreret app. Projektet vil primært have fokus på de tre store naturområder Nakskov Fjord, Maribosøerne og Guldborgsund.

 

This post is also available in: German English

NO COMMENTS